ADHD Coaching for Voksne i København

– det er ikke diagnosen der er interessant. Det er hvad du gør med den.

Mange af dem jeg arbejder med har en ADHD-diagnose. Nogle har ikke.

Det afgørende er ikke hvad der står i en journal. Det er om du kan genkende dette:

Du ved godt hvad du burde gøre – men du gør det ikke. Du reagerer på måder du ikke forstår bagefter. Du er intelligent og fungerer udadtil, men indenfor koster det mere end folk aner. Og et eller andet sted har du en fornemmelse af at livet er hårdere end det burde være for én som dig.

Det er der vi starter.

Stille ADHD – ingen kravler på væggene her

Mange af mine klienter passer ikke ind i det billede folk har af ADHD.

De er ikke hyperaktive. De forstyrrer ikke møder. Udadtil fungerer de fint – nogle på højt niveau.

Men indeni foregår der noget andet.

Koncentrationen glider væk på de forkerte tidspunkter. De handler på impulser de fortryder, og undlader at handle på de ting der faktisk betyder noget. De har en mental load der aldrig rigtig letter. En overdrevet retfærdighedssans der gør livet hårdere og fører til situationer de bagefter ikke forstår. En fornemmelse af hele tiden at være lidt bagud – eller lidt forkert.

Som en af mine klienter beskriver det: “Jeg har mistet evnen til at dreje af i tide.”

Det fører til mindreværd. Overbelastning. Imposter syndrom. Overreaktioner. Forvirring over hvem man egentlig er.

Ikke fordi de er svage. Men fordi de har en hjerne der fungerer anderledes – og ingen har nogensinde hjulpet dem med at forstå hvordan.

Hvad jeg faktisk hjælper med

Ikke diagnosen. Ikke teorien om hvad ADHD er.

Men de konkrete ting der gør hverdagen svær:

At holde sig i gang uden at overbelaste sig selv. At forstå hvorfor visse situationer trigger en reaktion man bagefter ikke kan forklare. At træffe beslutninger man har udskudt i måneder. At bygge en hverdag der fungerer for den hjerne man har – ikke den man burde have.

Målet er ikke at du forstår din ADHD bedre. Målet er at du ser dig selv klarere – og kommer et bedre sted hen.

Hvem jeg arbejder med

Ikke én type. Men et genkendeligt mønster.

En håndværker i start 30’erne der er nydiagnosticeret og prøver at finde fodfæste i et liv der er rystet på alle fronter på én gang. Han er i terapi og ser mig sideløbende – fordi de to ting ikke løser det samme.

En advokatpartner i slut 50’erne der aldrig er blevet diagnosticeret, men har brugt hele sit liv på at kompensere. Høj IQ, høj performance. Hun prøver at forstå hvorfor livet har krævet mere af hende end det burde – og hvad hun vil gøre med den indsigt.

En kvinde i slut 20’erne der er stoppet med at arbejde efter en overbelastning. Hun ved hvad hun ikke kan mere. Hun skal finde ud af hvad hun kan bygge videre på.

Fælles for dem: de er ikke svage. De mangler ikke vilje. De har bare ikke haft et sted at tænke klart.

Coaching er ikke terapi

Terapi arbejder med hvorfor. Coaching arbejder med hvad nu.

Mange af mine klienter går i terapi sideløbende. Andre kommer til mig efter de har fået det ud af terapien som de kan – og nu er klar til at se fremad.

De beskriver ofte terapi som noget der var rart, virkningsfuldt og gav dem bedre selvforståelse. Men også som noget der ikke altid manifesterede sig i reelle ændringer i hverdagen. De forstår sig selv bedre – men livet ser stadig ud på samme måde.

Det er præcis der coaching starter.

Jeg diagnosticerer ikke og jeg behandler ikke. Det jeg gør er at hjælpe dig med at tage den selvforståelse du allerede har – og omsætte den til bevægelse.

Sådan starter vi

Et kort afklarende opkald. Du fortæller mig hvor du er. Jeg fortæller dig om jeg er den rette – og hvad et forløb konkret kan se ud for dig.

Samtalerne foregår på Vesterbro i København eller online.

vi bruger cookies