Coaching og kommunikation: Hvorfor samtaler går skævt – og hvordan du kan blive bedre til dem
Kommunikation lyder enkelt, men det er det sjældent.
De fleste af os har prøvet at gå ind i en samtale med en god intention og alligevel komme skævt ud af den. Du ville forklare noget, men kom til at lyde defensiv. Du ville være tydelig, men blev for hård. Du prøvede at være ordentlig, men endte med at blive uklar. Eller også sad du bagefter med den trætte fornemmelse af, at det vigtigste aldrig rigtig blev sagt.
Det er ikke mærkeligt. Coaching og kommunikation handler nemlig ikke kun om ord. Det handler også om timing, kontakt, fortolkning, tempo, følelser og alt det, der ligger under det sagte.
Det er en af grundene til, at coaching og kommunikation hænger så tæt sammen.
For coaching handler i høj grad om at få øje på det, der faktisk sker i og mellem mennesker, når noget er på spil. Ikke bare hvad der bliver sagt, men hvordan det bliver sagt, hvordan det bliver hørt, og hvad der sker med os undervejs.
Det handler artiklen om
På den her side får du et mere præcist blik på coaching og kommunikation:
hvorfor kommunikation sjældent går galt af kun én grund
hvorfor god kommunikation ikke bare handler om at sige ting pænt
hvordan coaching kan hjælpe dig med at opdage dine egne mønstre
hvad NLP kan bruges til i kommunikation
hvordan du kan blive bedre til svære samtaler, konflikter og tydelighed
Kommunikation går sjældent galt af én grund
Mange tror, at deres problem er, at de ikke er gode nok til at formulere sig. Nogle gange er det rigtigt. Men ofte er problemet mere sammensat.
Nogle mennesker bliver for hurtige. Andre bliver for lange. Nogle forsøger at være så hensynsfulde, at de mister tydelighed. Andre bliver så optagede af at være tydelige, at de mister kontakt. Nogle lytter reelt ikke, fordi de allerede er i gang med at forsvare sig, forklare sig eller forberede deres næste pointe.
Det interessante er, at mange først opdager deres mønster, når de ser det lidt udefra.
Det er også derfor, kommunikation er så svært at løse med generelle råd. Hvis problemet bare var at kommunikere tydeligere, havde langt flere allerede gjort det. Det, der spænder ben, er ofte noget mere konkret: gamle vaner, automatreaktioner, frygt for konflikt, manglende præcision eller en tendens til at miste sig selv, når noget betyder noget.
God kommunikation handler ikke kun om at sige ting pænt
Det er især tydeligt på arbejdspladser.
Her ser man tit, at folk forveksler god kommunikation med pæn kommunikation. Men pæn kommunikation kan være utrolig uklar. Den kan være fuld af høflige formuleringer og samtidig efterlade alle i tvivl om, hvad der egentlig blev sagt, forventet eller besluttet.
Omvendt kan direkte kommunikation sagtens være både ordentlig og brugbar.
Det, der ofte mangler, er ikke venlighed, men klarhed. Klarhed om roller. Klarhed om forventninger. Klarhed om hvad problemet faktisk er. Klarhed om hvad der skal ske nu.
Når den klarhed mangler, opstår der hurtigt den slags støj, som dræner mennesker og teams: misforståelser, små irritationer, halve antagelser, møder der går i ring, og samtaler der burde være taget langt tidligere.
Typiske tegn på kommunikativt rod på arbejde er møder, der ender uden reel afklaring, feedback der bliver vag eller hård, irritation der vokser i det skjulte, uklart ansvar og samtaler, der bliver taget for sent.
Derfor kan coaching være en hjælp
Coaching er nyttigt, når du vil blive bedre til at kommunikere, fordi det gør det muligt at gå tættere på dine egne mønstre.
Hvad sker der med dig, når du bliver presset? Hvornår bliver du uklar? Hvornår bliver du for skarp? Hvad gør du, når du føler dig misforstået? Hvordan lytter du faktisk? Hvilke samtaler undgår du? Hvor håber du, at den anden selv regner resten ud?
Det er den slags spørgsmål, der gør en forskel.
For når du begynder at få øje på dine egne kommunikationsmønstre, bliver det også muligt at arbejde med dem. Ikke perfekt. Men mere bevidst, mere præcist og ofte med ganske stor effekt.
Hvad NLP kan bruges til i coaching og kommunikation
NLP bliver nogle gange gjort mere mystisk, end det behøver at være. Det synes jeg er unødvendigt.
Det interessante ved NLP er, når det bruges som praktisk håndværk. Som en måde at forstå sprog, opmærksomhed, relation og adfærd lidt bedre på.
I forhold til coaching og kommunikation er NLP især nyttigt, fordi det giver nogle konkrete greb til at arbejde med blandt andet:
sproglig præcision
aktiv lytning
kontakt og tillid
perspektivskifte
følelsesmæssig regulering
misforståelser og konflikter
Det er ikke tryllestøv. Men det kan være nyttige redskaber.
Jeg ser NLP som et sæt redskaber, ikke som en religion. Det interessante er ikke teorien alene, men om det hjælper mennesker med at tænke klarere, kommunikere bedre og handle mere præcist.
Fire ting, der ofte gør en reel forskel
Rapport: Kontakt før indhold
Et af de steder, hvor mange går fejl, er, at de overvurderer indhold og undervurderer kontakt.
De tænker: Hvis bare det, jeg siger, er fornuftigt, burde det være nok. Det er det bare ofte ikke.
Mennesker tager ikke kun imod budskaber. De tager også imod den måde, budskabet kommer på. Hvis den anden føler sig talt ned til, overset, overrumplet eller fejl-læst, så hjælper det ikke meget, at du i princippet har ret.
Det er her, rapport bliver vigtig. Rapport handler om kontakt. Om den anden oplever sig nogenlunde mødt og forstået.
Aktiv lytning er mere krævende, end folk tror
De fleste vil gerne fremstå som nogen, der lytter. Færre lytter faktisk særlig godt.
Mange lytter, mens de samtidig vurderer, fortolker, planlægger modargumenter eller prøver at regne ud, hvor samtalen er på vej hen. Og så hører de selvfølgelig noget, men ikke nok.
Aktiv lytning kræver, at du kan holde dig åben lidt længere. At du ikke straks skynder dig hen til din egen konklusion. At du kan stille et præcist spørgsmål mere, før du reagerer.
Sproglig præcision betyder mere, end man tror
Noget af det, der skaber mest støj mellem mennesker, er upræcist sprog.
Når nogen siger “du lytter aldrig”, “ingen forstår mig”, “det er altid sådan” eller “det fungerer aldrig”, så ligger der som regel en reel oplevelse bag. Men sproget gør oplevelsen sværere at arbejde med.
Hvis en person siger: “Ingen lytter til mig på møderne,” så er det sjældent dumt at spørge: “Hvem tænker du konkret på?” eller “Hvornår mærkede du det sidst?” For først når noget bliver konkret, kan man faktisk begynde at arbejde med det.
Perspektivskifte og reframing
En anden ting, som gør en stor forskel i kommunikation, er evnen til at se en situation fra mere end ét sted.
Evnen til at spørge sig selv: “Hvordan ser det her sandsynligvis ud fra den andens side?” gør ofte mennesker klogere.
Reframing handler ikke om at pynte på virkeligheden. Det handler om at finde en mere brugbar forståelse af den. Det gør ikke nødvendigvis situationen rarere, men det kan gøre den mere håndterbar.
Et mønster jeg ofte ser
Noget, jeg ser igen og igen, er mennesker med et relativt højt refleksionsniveau, som stadig kæmper kommunikativt.
Ikke fordi de mangler intelligens. Tværtimod.
Nogle gange gør et hurtigt hoved faktisk kommunikationen sværere. Du ser mange vinkler på én gang. Du tænker hurtigt. Du kan høre flere mulige betydninger i det, den anden siger. Du kan både analysere dig selv, den anden og situationen samtidig.
Det er en styrke. Men i realtid kan det også blive en udfordring.
For kommunikation kræver ikke bare tanke, men oversættelse. Det kræver, at du kan gøre noget komplekst tilstrækkeligt klart til, at et andet menneske faktisk kan tage imod det.
Det er ikke altid den letteste øvelse for mennesker, der ser meget.
Kommunikation i konflikter og svære samtaler
Svære samtaler afslører som regel vores mønstre ret hurtigt.
Nogle bliver for skarpe. Nogle bliver for forsigtige. Nogle mister kontakten til sig selv. Nogle mister kontakten til den anden. Nogle kommer til at tale alt for længe, fordi de forsøger at gardere sig mod enhver misforståelse. Andre bliver så korte, at de virker kolde.
Det er værd at vide, hvilket mønster du selv har.
For når du kender dit mønster, kan du begynde at regulere det. Ikke ved at blive kunstig, men ved at være mere bevidst.
Nogle har især brug for at sænke tempoet, blive mere konkrete, stille flere spørgsmål, turde være tydeligere og lytte lidt længere, før de reagerer.
Hvad du selv kan begynde at gøre
Hvis du vil styrke din kommunikation, er det ikke nødvendigt at begynde med store teorier. Start med nogle enkle greb.
Bliv mere konkret. Tal mindre i brede overskrifter og mere i klare eksempler.
Sænk tempoet. Tempo er undervurderet, især i vigtige samtaler.
Stil et ekstra spørgsmål. Gør det, før du går i forsvar.
Læg mærke til absolutte ord. “Altid”, “aldrig”, “ingen” og “alle” er ofte tegn på, at noget bør undersøges nærmere.
Skeln mellem ord og fortolkning. Prøv at høre forskel på, hvad der faktisk blev sagt, og hvad du kom til at læse ind i det.
Hvornår coaching og kommunikation giver mening
Coaching og kommunikation giver mening, når du kan mærke, at du gentager noget, som ikke længere virker.
Når du igen og igen bliver misforstået. Når du undgår bestemte samtaler. Når du bliver for vag eller for hård. Når du ikke får sagt det, du mener, før det er for sent. Eller når du egentlig godt ved, at du har noget at byde på, men ikke får det omsat klart nok i mødet med andre.
Det handler ikke om, hvorvidt du er god eller dårlig til at kommunikere. Det handler om, hvorvidt dine nuværende mønstre virker godt nok i de relationer og situationer, der betyder noget.
Coaching kan være relevant, hvis du vil kommunikere tydeligere, lytte bedre, håndtere konflikter mere roligt, sætte klarere grænser og stå stærkere i svære samtaler.
Vil du arbejde med din kommunikation?
Hvis du vil blive skarpere i din kommunikation, kan coaching være en praktisk måde at arbejde med det på. Med udgangspunkt i de samtaler, relationer og situationer, der faktisk fylder i dit liv.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere.
Daniel Muschinsky
Telefon: 61722674
Mail: daniel@muschinsky.dk
Ofte stillede spørgsmål om coaching og kommunikation
Hvad er forskellen på coaching og kommunikationstræning?
Coaching går typisk dybere end klassisk kommunikationstræning. Det handler ikke kun om teknik, men også om dine mønstre, reaktioner, antagelser og det, der sker med dig i samtaler, når noget er på spil.
Kan coaching hjælpe med konflikter på arbejdet?
Ja, coaching kan være en god måde at arbejde med konflikter, svære samtaler, feedback, grænsesætning og samarbejdsproblemer på. Især hvis du oplever, at du gentager de samme mønstre igen og igen.
Hvad bruges NLP til i kommunikation?
NLP bruges blandt andet til at arbejde med sproglig præcision, aktiv lytning, perspektivskifte, kontakt, følelsesmæssig regulering og håndtering af misforståelser og konflikter.
Er coaching relevant, hvis jeg allerede er god til at kommunikere?
Ja. Mange mennesker med høj refleksionsevne eller stærk faglighed oplever stadig, at bestemte samtaler bliver svære. Coaching kan hjælpe med at gøre din kommunikation mere præcis, mere rolig og mere virksom i praksis.