Ockham’s Razor (Occam’s Razor): Når enkelhed skaber klarhed i coaching

Ockham’s Razor er et af de filosofiske principper jeg ofte bruger i mit arbejde som coach. Ét af de mest kraftfulde er Ockham’s razor – eller som mange kender det: Occam’s razor.

Princippet er simpelt: Den forklaring, der kræver færrest antagelser, er ofte den bedste.
Det lyder næsten banalt, men i praksis kan det være en gamechanger – især når vi sidder fast i overanalysering, spekulationer og indre støj.

Ockham eller Occam?

Lille nørdet note: Filosoffen bag hed William af Ockham (ca. 1287–1347), så den historisk korrekte stavemåde er Ockham’s razor.


Men i moderne tid er det blevet mere almindeligt at bruge den latinske form: Occam’s razor. Derfor vil du støde på begge versioner.

Hvorfor det er relevant i coaching

Jeg oplever ofte, at klienter kommer til mig med komplekse forklaringer på deres problemer:

  • “Jeg kan ikke komme videre, fordi jeg altid saboterer mig selv.”
  • “Mine kollegaer respekterer mig ikke, fordi jeg er for stille og for anderledes.”
  • “Jeg er doven – det er derfor, jeg ikke får ting gjort.”

Alle de forklaringer kan føles sande. Men de skaber sjældent handling. De bliver en mur af kompleksitet, der holder folk fast.

Med Ockham’s razor kan vi skære igennem og spørge: Hvad er den mest enkle, plausible forklaring, jeg kan arbejde videre med?
Ofte ligger der frihed i det simple.

En case fra min praksis

Camilla kom til mig, fordi hun havde store problemer med sin chef. Hun følte, at han ikke tog hende alvorligt som faglig medspiller. Tværtimod gaslightede han hende og kastede hende under bussen til møder.

Kollegaerne så, hvad der foregik, og støttede hende – men hun blev alligevel hårdt ramt. Hun spekulerede konstant på, hvad chefen mon tænkte om hende, og hvad hendes kollegaer i virkeligheden tænkte. Tankerne kørte i ring og tappede hende for energi.

Her brugte jeg Ockham’s razor som et greb:
I stedet for at udforske alle mulige teorier om chefens motiver, gik vi efter den enkleste forklaring: “Han handler sådan her, fordi det er hans måde at håndtere pres på – ikke fordi du er uduelig.”

Sammen brugte vi NLP-teknikker som chunkingreframing og rollespil:

  • Med chunking brød vi problemet ned i dele, der var til at arbejde med.
  • Med reframing skiftede vi fokus fra hendes værdi til hans adfærd.
  • Med rollespil trænede hun at svare ham roligt og professionelt, når han angreb hende på møder.

Resultatet var, at Camilla genvandt sin ro og styrke. Hun stoppede med at bruge energi på endeløse spekulationer og begyndte i stedet at handle.

Tre spørgsmål du kan stille dig selv

Hvis du vil bruge Ockham’s razor (eller Occam’s razor) i dit eget liv, kan du starte med de her tre spørgsmål:

  1. Hvilken forklaring kræver færrest antagelser?
  2. Hvad er den mest enkle, plausible årsag til det, jeg oplever?
  3. Hvis det er sandt, hvad kan jeg så konkret gøre?

Klar tænkning i en kompleks verden

Ockham’s razor betyder ikke, at livet altid er simpelt. Men det hjælper os med at finde de enkle forklaringer, der giver os mulighed for at træffe beslutninger og komme videre.

Det er også derfor, jeg bruger det aktivt i coaching: Fordi enkelhed ofte skaber klarhed – og klarhed skaber handling.

Kunne du tænke dig at opleve, hvordan coaching kan hjælpe dig til at tænke klarere og træffe bedre beslutninger?

Så er du velkommen til at kontakte mig her for en uforpligtende samtale.

 

Ockham's Razor


Hvad er Occams RAzor

Det er en måde at skære ind til problemet på

Trustpilot

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.