Usikkerhed, selvtillid og selvværd: Hvorfor du tvivler på dig selv – og hvad du kan gøre ved det
Usikkerhed er en underlig størrelse.
Den larmer ikke altid. Ofte står den bare og summer i baggrunden. Som en lav støj i systemet. En slags indre tvivl, der får dig til at holde lidt igen, tænke lidt for længe og stole lidt for lidt på dig selv.
Mange mennesker tror, at usikkerhed betyder, at der er noget galt med dem. Det er sjældent den rigtige læsning.
Usikkerhed er oftere et tegn på, at noget i dig har lært at være på vagt. At du har lært at tvivle, holde igen, gardere dig eller orientere dig meget mod, hvordan du bliver læst af andre.
Det er menneskeligt. Men det kan også blive dyrt.
For hvis usikkerhed får lov at fylde for meget, bliver du mindre fri. Mindre tydelig. Mindre modig. Og ofte også mindre præcis i forhold til, hvem du egentlig er, og hvad du faktisk kan.
Usikkerhed er ikke bare usikkerhed
Når folk siger, at de føler sig usikre, mener de ikke altid det samme.
For nogle handler det om præstation. Om ikke at føle sig dygtig nok. For andre handler det om relationer. Om frygten for at blive afvist, misforstået eller valgt fra. Og for andre igen handler det om noget mere grundlæggende: en oplevelse af ikke helt at være nok.
Usikkerhed kan vise sig som:
tvivl på egne beslutninger
frygt for hvad andre tænker
en hård indre kritiker
behov for meget bekræftelse
perfektionisme
tilbageholdenhed i sociale eller faglige situationer
svært ved at sige fra
tendens til at sammenligne sig med andre
Det gør også, at løsningen ikke bare er at “tage sig sammen”. Det er som regel mere komplekst end det.
Forskellen på selvtillid og selvværd
De to ting bliver tit blandet sammen. Det er forståeligt, men det er en vigtig forskel.
Selvtillid handler om troen på dine evner. Om du føler, at du kan finde ud af noget.
Selvværd handler om din oplevelse af egen værdi. Ikke om du præsterer godt, men om du grundlæggende oplever, at du er okay, også når du ikke leverer perfekt.
Kort sagt:
Selvtillid: Jeg tror, jeg kan.
Selvværd: Jeg oplever, at jeg er noget værd, også når jeg ikke er imponerende.
Det er vigtigt, fordi mange prøver at løse et selvværdsproblem med præstation. De prøver at blive nok ved at gøre mere, være skarpere, levere bedre eller undgå fejl. Det kan godt give et kort løft. Men det giver sjældent ro på bunden.
Hvor kommer usikkerhed fra?
Der er sjældent kun én årsag. Men der er nogle klassikere.
Tidlige erfaringer. Kritik. Mobning. At være blevet læst forkert. At have lært, at man helst ikke skulle fylde for meget. At kærlighed, ros eller tryghed ikke helt var noget, man bare kunne regne med.
Perfektionisme er også en stor synder. Hvis din indre standard hele tiden ligger lige lidt over det menneskeligt realistiske, så kommer du næsten uundgåeligt til at føle dig utilstrækkelig.
Det samme gælder sammenligning. Hvis du hele tiden måler dit indre rod op mod andre menneskers polerede ydre, får du et skævt regnestykke.
Og så er der de gamle indre scripts. Sætninger som:
“Jeg er ikke helt god nok”
“Jeg skal helst gøre det perfekt”
“Jeg må ikke være for meget”
“De opdager nok snart, at jeg ikke har helt styr på det”
Den slags sætninger lever tit mere skjult, end folk tror. Men de styrer ofte mere, end de aner.
Hvad usikkerhed gør ved et menneske
Usikkerhed er ikke bare en følelse. Den bliver til adfærd og kan manifestere sig på mange måder. For eksempel som imposter syndrome
Den kan få dig til at tie, når du burde tale. Til at sige ja, når du burde sige nej. Til at vente for længe. Forklare for meget. Tvivle på beslutninger, du egentlig godt kan stå på. Søge mere godkendelse, end du har lyst til at indrømme.
Nogle bliver små. Andre bliver hårde. Nogle bliver alt for dygtige. Nogle bliver usynlige. Nogle bliver eksperter i at gardere sig.
Usikkerhed ser ikke altid usikker ud udefra.
Nogle gange ligner den perfektionisme. Overforberedelse. Kontrol. Tilpasning. Høje standarder. Eller et menneske, der “egentlig har styr på det hele”, men aldrig rigtig kan læne sig ind i det.
Selvsikkerhed er ikke at være fejlfri
Mange har et lidt skævt billede af selvsikkerhed.
Selvsikkerhed er ikke arrogance. Det er ikke at mene, at man altid har ret. Det er ikke at være upåvirkelig. Og det er heller ikke fravær af tvivl.
Selvsikkerhed er snarere evnen til at stå nogenlunde ved sig selv, også når noget er på spil.
At kunne sige noget, vælge noget, mene noget og være i relation uden hele tiden at falde sammen under vægten af tvivl, sammenligning og indre kritik.
Et selvsikkert menneske kan godt være nervøst. De lader bare ikke nødvendigvis nervøsiteten styre hele butikken.
Hvordan coaching kan hjælpe
Coaching er nyttigt her, ikke fordi det giver hurtige pep talks, men fordi det kan gøre dine mønstre synlige.
Når jeg arbejder med usikkerhed, er det ikke for at fikse et menneske. Den præmis holder sjældent. Det handler mere om at forstå mekanikken.
Hvad er det egentlig, der sker i dig? Hvornår aktiveres tvivlen? Hvad siger den indre stemme? Hvilke krav lever du efter? Hvad undgår du? Hvad koster det dig? Og hvad ville være en mere sand og mere brugbar måde at forstå dig selv på?
Det er dér, arbejdet begynder at blive interessant.
For usikkerhed bliver sjældent mindre af, at du bare prøver at overdøve den. Den bliver ofte mindre, når du forstår den bedre og begynder at handle en smule anderledes, mens den stadig er der.
Et mønster jeg ofte ser
Noget, jeg ser igen og igen, er mennesker med et hurtigt hoved og et relativt højt refleksionsniveau, som stadig kæmper med usikkerhed.
Ikke fordi de mangler intelligens. Tværtimod.
Nogle gange gør et hurtigt hoved det faktisk sværere. Du ser mange vinkler på én gang. Du tænker hurtigt. Du læser meget ind i situationer. Du kan analysere både dig selv, den anden og dynamikken samtidig.
Det er en styrke. Men det kan også blive en belastning.
For høj refleksion beskytter ikke automatisk mod tvivl. Nogle gange gør den tvivlen mere sofistikeret.
Så bliver usikkerheden ikke bare: “Jeg tør ikke.”
Så bliver den: “Der er nok flere rimelige måder at forstå det her på, og jeg bør nok lige vente, analysere og kvalitetssikre lidt mere, før jeg siger eller gør noget.”
Det føles klogt. Nogle gange er det bare gammel usikkerhed i pænere tøj.
Hvad styrker selvtillid?
Selvtillid vokser ofte gennem erfaring. Ikke gennem ren tænkning.
Det hjælper typisk at:
sætte små, realistiske mål
handle før du føler dig helt klar
lære at se fejl som data, ikke dom
tale mere præcist og mindre brutalt til dig selv
registrere hvad du faktisk kan, i stedet for kun det du mangler
Selvtillid bliver stærkere, når du får flere erfaringer med, at du godt kan være i noget, som ikke føles helt komfortabelt.
Hvad styrker selvværd?
Selvværd vokser sjældent af præstation alene.
Det styrkes mere af:
selvaccept
grænsesætning
mindre afhængighed af andres vurdering
et mindre brutalt indre sprog
evnen til at være menneskelig uden straks at gøre det til et problem
Mange mennesker er markant hårdere ved sig selv, end de egentlig opdager i hverdagen. Og de kalder det ofte realisme. Det er det ikke altid.
Syv gode steder at begynde
Hvis du vil arbejde mere konkret med usikkerhed, selvtillid og selvværd, så begynd her:
1. Bliv mere præcis
Sig ikke bare “jeg er usikker”. Spørg: Hvornår? Over for hvem? I hvilke situationer? Om hvad?
2. Lyt til den indre stemme
Ikke for at tro på alt, den siger. Men for at opdage dens mønstre.
3. Skeln mellem følelse og fakta
At du føler dig utilstrækkelig, er ikke det samme som, at du er det.
4. Tag mindre modige skridt
Ikke store transformationer. Bare små handlinger i en ny retning.
5. Øv dig i at være synlig før du er helt klar
Sig noget. Stil spørgsmålet. Sæt grænsen. Ikke perfekt. Bare mere ærligt.
6. Vær mindre brutal mod dig selv
Selvkritik er ikke det samme som sandhed.
7. Registrer dine faktiske styrker
Ikke som selvros, men som realitetssans.
Hvornår coaching giver mening
Coaching giver mening, når du kan mærke, at du gentager noget, som ikke længere virker.
Når du tvivler for meget på dig selv. Når du holder dig tilbage. Når du bliver for styret af andres vurderinger. Når du har masser af refleksion, men svært ved at omsætte den til ro, tydelighed og handling.
Målet er ikke at blive en anden. Målet er at kunne være dig selv med mindre unødvendig indre modstand.
Afsluttende tanke
Usikkerhed er menneskelig. Den siger ikke i sig selv noget katastrofalt om dig. Men den kan få for meget magt, hvis du aldrig undersøger den.
Selvtillid og selvværd er heller ikke noget, man bare enten har eller ikke har. Det er noget, der formes. Noget, der kan styrkes. Noget, der ofte bliver mere stabilt, når du begynder at forstå dine egne mønstre mere præcist og handle lidt mindre ud fra gammel tvivl.
Du behøver ikke vente på, at du føler dig helt klar.
For de fleste kommer mere ro og mere styrke ikke først. Det kommer ofte, fordi man begynder at stå lidt anderledes i sig selv, før det føles helt naturligt.
Vil du arbejde med usikkerhed, selvtillid eller selvværd?
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det her, kan coaching være en praktisk måde at arbejde med det på. Ikke som hurtig motivation, men som et sted hvor du kan få øje på mønstre, forstå dem bedre og begynde at gøre noget andet.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere.
Daniel Muschinsky
Telefon: 61722674
Mail: daniel@muschinsky.dk
Ofte stillede spørgsmål om usikkerhed, selvtillid og selvværd
Hvad er forskellen på selvtillid og selvværd?
Selvtillid handler om troen på dine evner. Selvværd handler om din oplevelse af egen værdi som menneske. Du kan godt have det ene uden at have det andet særligt stærkt.
Hvorfor føler jeg mig usikker, selv om jeg godt fungerer?
Fordi ydre funktion og indre tryghed ikke er det samme. Mange velfungerende mennesker lever med meget indre tvivl, selv om det ikke nødvendigvis er synligt for andre.
Kan coaching hjælpe med usikkerhed?
Ja. Coaching kan hjælpe med at gøre dine mønstre tydeligere, udfordre gamle scripts og gøre dig mere præcis i måden, du forstår og håndterer dig selv på.
Kan man blive mere selvsikker, hvis man altid har tvivlet på sig selv?
Ja. Ikke fra den ene dag til den anden, men selvsikkerhed kan udvikles gennem indsigt, handling og en mere realistisk måde at møde sig selv på.