Coaching for mænd og kvinder

Om hvorfor nogle mænd føler sig mere mødt i coaching end i klassisk terapi – og hvad forskellen egentlig består i

Der er stadig en markant forskel i, hvem der søger psykologhjælp i Danmark: Ifølge Danmarks Statistik modtog i 2020 ca. 73 % kvinder og kun 27 % mænd offentlig støtte til psykologsamtaler. Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvorfor er det så få mænd, der vælger terapi?

I min praksis som coach ser billedet helt anderledes ud. Omkring halvdelen af mine klienter er mænd, og erfaringen er klar: De får lige så meget ud af coaching som kvinder gør. Men for mange er det første gang, de reelt taler med nogen om, hvordan de har det – og hvad de ønsker at ændre.

Så hvad gør coaching til et rum, hvor flere mænd føler sig trygge og mødt? Er coaching for mænd og terapi for kvinder?

Coaching er ikke terapi – og det er måske netop pointen

Terapien har historisk været forbundet med behandling, sårbarhed og fortid. Coaching handler om retning, handlemuligheder og fremtid. Det gør ikke coaching “bedre” – men det gør den anderledes. Og den forskel kan være afgørende.

I coaching møder man ikke en ekspert, der skal “forstå” én. Man møder en sparringspartner, der hjælper med at afklare, hvad man vil, hvad der forhindrer én – og hvordan man tager næste skridt. Det er et aktivt rum med fokus på bevidsthed, valg og ejerskab.

Coaching for mænd. Hvorfor strategi og handling taler til mange mænd

Noget af det, der især tiltaler mange mænd ved coaching, er den konkrete og strategiske tilgang. Coaching handler ikke om at analysere sig selv i stykker – det handler om at finde ud af, hvad man kan gøre anderledes i morgen.

Når man står i noget svært, føles det for mange mænd mere naturligt at spørge:

“Hvordan løser jeg det?”
frem for:
“Hvordan har jeg det egentlig med det?”

Coaching giver sprog og værktøjer til at handle. Det skaber fremdrift og styrker følelsen af handlekraft – særligt i situationer, hvor man føler sig låst fast. Det opleves for mange som et mere tilgængeligt rum, fordi det taler til noget, de allerede kender: ansvar, beslutninger, løsning.

Case: Kasper – fra kollaps til kontrol

Kasper er i starten af 30’erne. Da han kom til mig, var han gået helt ned med flaget. Hans kæreste – moren til deres lille datter – havde forladt dem begge. Hun havde et hav af psykiske diagnoser og sit eget at slås med, men chokket over at stå alene med et børnehavebarn og en smadret hverdag havde udløst en massiv livskrise. Kasper kunne ikke arbejde. Han tilbragte dagene på køkkengulvet – grædende, udmattet, i opløsning.

Han fik psykologhjælp gennem sin sundhedsforsikring. En sød og kærlig kvinde, der talte med ham over Zoom og viste ham omsorg og medfølelse – alt sammen noget, han på alle måder fortjente. Men det hjalp ham ikke. Tværtimod. Det fastholdt ham i rollen som offer, og han kom ingen vegne.

Efter tre sessioner hos mig var han tilbage på arbejde – først på halv tid. Efter fem sessioner var han oppe i fuldt gear igen, havde overskud til sin datter og var begyndt at finde de indre superkræfter frem, der gjorde, at han også kunne arbejde på at opbygge et godt samarbejde med sin eks – på trods af svigt og psykisk uro.

Det var ikke et quick fix. Men det var handlekraft, perspektiv og lederskab i praksis. Ikke fordi han var mand – men fordi han fik en ramme, hvor han ikke skulle reddes, men guides. Hvor han kunne finde retning i kaos og bygge sig selv op igen – på egne præmisser.

Et refleksionsrum uden diagnose

Coaching er ikke en behandling. Der stilles ingen diagnose, og man behøver ikke være “i krise” for at have glæde af det. Mange mænd, jeg møder, er funktionelle, ansvarlige og velfungerende – og samtidig frustrerede, fastlåste eller ude af synk med sig selv. Coaching tilbyder dem et refleksionsrum, hvor de både kan være rationelle og følsomme, handlekraftige og sårbare – uden at skulle vælge mellem det ene eller det andet.

Coaching for mænd -og kvinder: Det handler ikke om køn – men om sprog og tilgang

Coaching er ikke kønnet. Jeg ser kvinder med stærk retning og handlekraft og mænd med stor sensitivitet og dybde. Men måden vi taler om udvikling på, har betydning for, hvem der føler sig talt til. Og mange mænd oplever, at coaching taler deres sprog. Ikke fordi det er “maskulint” – men fordi det er direkte, målrettet og fremadskuende.

Det handler ikke om at “fikse” dig, men om at finde en vej, der giver mening for dig.

Har du også noget, der rumsterer?

Mange mænd går rundt med ting, de ikke deler med nogen. De tager ansvar, men savner nogen at tænke højt sammen med. De længes efter at tage livtag med spørgsmål som:

“Hvad vil jeg egentlig?”
“Er det her det rigtige for mig?”
“Hvordan tager jeg mere lederskab i mit eget liv?”

Hvis det er dig – så er coaching måske værd at overveje.
Og det har intet med dit køn at gøre.

Fang mig her for en gratis afklarende telefonsamtale og hør mere om coaching for mænd. -og kvinder 😉

 

Trustpilot

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.